Flygtninge og pårørende
- information om almindelige følger efter voldsomme oplevelser under krig og flugt


”Det er et nyt liv, man starter, når man kommer til et nyt land. Man skal have overskud til det hele. Og når man har oplevet de ting, vi har oplevet, så skal man virkelig kæmpe.”

Flygtning fra Burundi


Som flygtning eller pårørende til en flygtning kan du sikkert nikke genkendende til de ord. Det kan være overvældende at skabe sig en tilværelse i Danmark, når alt er nyt og fremmed.

Samtidig har mange flygtninge haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland eller under flugten – oplevelser som har sat dybe spor i erindringen og som præger livet i lang tid derefter.

 

Posttraumatiske stress-symptomer

Nogle flygtninge er plaget af alvorlige følger efter de voldsomme oplevelser.

Har du eller en af dine nærmeste det sådan, kan det skyldes de voldsomme oplevelser. Det kaldes posttraumatiske stress-symptomer og er menneskets naturlige reaktion på den slags begivenheder.

Der er hjælp at hente

Posttraumatiske stress-symptomer er ubehagelige og forværres ofte, hvis man føler sig ensom og isoleret. Symptomerne kan mindskes, hvis man er beskæftiget i sin hverdag.

Undertiden er behandling nødvendig for, at man kan komme videre. Du har ret til gratis behandling.

I alle regioner er der behandlingscentre, som er specialiserede i at arbejde med flygtninges traumer. Din læge kan henvise dig til behandlingen. Her kan du finde et behandlingscenter i din region.


Hvis du har brug for at tale med andre, der har traumer tæt inde på livet, kan du kontakte PTSD foreningen i Danmark.

Få mere viden om traumer

Her på siden har vi samlet forskelligt materiale, du som flygtning eller pårørende til en flygtning kan have glæde af.  

 

At leve med traumer: I filmen fortæller fem flygtninge om at leve med følgerne af krig, fængsling og andre overgreb, og om hvordan de voldsomme oplevelser påvirker familie- og arbejdslivet. Fortiden kan ikke slettes, men fælles for flygtningene er, at de har lært at leve med deres traumer og skabt sig et godt liv på trods af de svære odds. Se filmen her

 

Posttraumatisk stress – en informationsfilm for voksne: Filmen informerer om, hvad posttraumatisk stress er, hvilke symptomer tilstanden omfatter, og hvad man selv kan gøre for at få en bedre hverdag. Filmen er lavet af Århus Kommune og er oversat til de fire sprog, der ses i listen nedenfor. Nederst finder du den danske version.

Den Gode FarHer kan du i ti små film se forskellige nydanskere fortælle om, hvad der kan være svært for en far, når han er ny i Danmark. Du kan blandt andet se, hvordan traumer påvirker familien, og se forslag til, hvad man kan gøre som far i forskellige situationer: på skolen, når barnet bliver født, hvis barnet får problemer. Se filmene her

Opdateret d. 07.07.11

Udskriv sideSend link via email