Når man får tilbudt en tolkeopgave, er det vigtigt at sikre sig, at man er i stand til at gennemføre opgaven på en fagligt og etisk optimal måde. Dette skal ske, før opgaven påbegyndes. Særligt i forhold til traumatiserede, hvor voldsomme følelser kan komme til udtryk under en tolkesession, er det vigtigt, at man er med til at skabe så gnidningsfrit et forløb som muligt. Tre faktorer bør undersøges:
Mange tolkebrugere har vanskeligt ved at sætte sig ind i, præcist hvor meget to beslægtede sprog – eller dialekter af det samme sprog – kan afvige fra hinanden. Blandt andet derfor er det vigtigt, at man ser med kritiske øjne på de tolkeopgaver, man får. Også selvom man måske først indser sine begrænsninger i forhold til det sprog, der tolkes til eller fra under selve tolkesessionen. Der er bedre at melde fra end at lade misforståelserne råde.
Et centralt symptom hos mange traumatiserede er mistillid til andre mennesker. Derfor er det afgørende, at man som tolk ikke kan mistænkes for at have forudfattede meninger. Har man haft med den traumatiserede at gøre på forhånd – det kan være nok så indirekte, i hjemlandet såvel som Danmark – indebærer det en risiko for, at han vil stille spørgsmålstegn ved ens motiver og ens evne til at opretholde tavshedspligten. I sådanne tilfælde er det bedst at afslå tolkeopgaven.
Det er vigtigt, at man kender den sammenhæng, man som tolk kommer til at indgå i. Skal man eksempelvis indgå i et terapeutisk behandlingsforløb, bør man have en fornemmelse for terapeutisk terminologi og arbejdsmetode. Mere generelt er det vigtigt, at man som tolk har et grundlæggende indblik i både tolkebrugerens og den traumatiseredes kultur, så man er i stand til at formidle det kulturmøde, en tolkesession også er.
Før man begynder en tolkesession, er det en god ide at sikre sig, at alle parter er klar over, hvad tolkens rolle i forløbet er. LAK/HK anbefaler i folderen ”Tolkning og tolkeetik” (læs den her) at give parterne følgende oplysninger:
