Frivillige, der er i kontakt med flygtninge med traumer, oplever ofte vanskeligheder, som frivillige, der deltager i andet frivilligt integrationsarbejde, ikke støder på – eller oplever så udtalt.
Har man været frivillig i en kortere eller længere periode, undrer man sig måske over:
Det er naturligt fra tid til anden at stille sig de spørgsmål, når man har med flygtninge med traumer at gøre. For mange flygtninge kan være i svingende eller meget dårligt humør i lange perioder. Og efter de første møder med flygtningen kan det være svært for den frivillige at afgøre, om møderne er til glæde for flygtningen.
Som det er tilfældet i al anden kontakt mellem mennesker, spiller kemien mellem flygtningen og den frivillige en rolle. Manglende eller dårlig kemi kan føre til, at en relation opgives.
Men det er vigtigt at huske, at vanskelighederne langt oftere skyldes forhold, som har med flygtningens traumatiske historie at gøre og med de udfordringer, han eller hun stilles over for i sin integrationsproces og i sit møde med Danmark.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at det tager tid at opbygge en tillidsfuld relation til et menneske, der lever med psykiske traumer. Perioder, hvor der tilsyneladende ikke sker fremskridt i kontakten, er ofte nødvendige stadier på vejen til at opnå et tillidsfuldt forhold.
For den frivillige kan det dog føles som stilstand, og en tvivl om, hvad ens opgave er, kan snige sig ind. Ligeledes kan man begynde at tvivle på, om man gør det frivillige arbejde godt nok, og om der overhovedet er interesse for kontakten fra flygtningens side.
Kontakten med flygtninge med traumer forudsætter derfor tålmodighed og stabilitet. Flygtningens liv vil som oftest være præget af store omvæltninger og møder med mange mennesker på godt og ondt. Den frivillige må væbne sig med en god portion tålmodighed og blive ved med at tro på, at indsatsen giver mening. Stabiliteten i kontakten over tid er af afgørende betydning for, at flygtningen tør tro på den frivilliges intentioner om en ligeværdig relation.
Selvom kernen i det frivillige arbejde er, at den frivillige og flygtningen møder hinanden som ligeværdige, må den frivillige altså være indstillet på at skulle tage initiativet i en kortere eller længere periode uden at miste modet.
Kontakten med flygtninge med traumer er således også mere forpligtende end andre former for frivilligt integrationsarbejde. Det skal man som frivillig være ordentligt forberedt på, ligesom man til at starte med må gøre sig nogle tanker om, hvor meget man kan deltage i. Ellers risikerer man at havne i en situation, hvor man får sagt ja til for meget og må bakke ud.
