Pårørende

Information 
 - til familien med slægtninge der har oplevet tortur, krig og flugt

Tekst: Klavs Vedel, informationskonsulent CETT
Redaktion: CETT

Når man lever i en familie, hvor en eller flere har oplevet flugt, krig eller tortur og måske alle tre typer begivenheder, vil fortiden i mange tilfælde - på den ene eller anden måde - påvirke livet i familien.

Det skyldes, at den person, som har været igennem de voldsomme oplevelser, kan have meget svært ved at lægge fortiden bag sig.

Det er en helt normal reaktion.

Årsagen er, at erindringer om de voldsomme begivenheder har brændt sig fast i hukommelsen. Disse erindringer dukker senere frem uden åbenlys anledning på en meget livagtig måde, der forstyrrer og piner personen.

Disse erindringer begrænser mulighederne i hverdagen både for den ramte og familien.

På fagsprog hedder genoplevelserne flashback, og man siger, at en sådan person er traumatiseret og lider af psykiske traumer.

En person med traumer har flere af disse symptomer:

Det er vigtigt at understrege, at en person med traumer ikke er sindssyg. Men vedkommende befinder sig i en psykisk krise, der kræver hjælp og som kan afhjælpes på forskellig vis.

Søg hjælp - se filmen om PTSD

Pårørende er vigtige, når mennesker, der lider af psykiske følger efter krig, tortur og flugt har brug for hjælp. Både når det gælder støtte i det daglige, og når det gælder om at hente hjælp hos egen læge og de sociale myndigheder. Men det kan være svært at hjælpe, hvis den, som har brug for hjælpen, ikke selv har erkendt, at der er problemer, som vedkommende ikke kan klare på egen hånd.

I de tilfælde vil hjælpen fra pårørende ofte bestå i at vise hensyn. For eksempel ved at undgå støjende adfærd i hjemmet eller undgå bestemte handlinger, som udløser de plagsomme erindringer. Hjælp givet på den måde vil over en længere periode opleves som en stor belastning for alle i familien, og især familiens børn vil have svært ved at trives under disse betingelser.

Det er sjældent, at langtidsfølgerne efter tortur, krigshandlinger og flugt bliver sat i forbindelse med de oprindelige begivenheder. Sådan er det fordi, at generne ofte først optræder langt tid efter at mishandlingerne har fundet sted.

Hvis du eller en af dine slægtninge har brug for at vide mere om krigs- og torturtraumer, kan I se filmen "Posttraumatisk Stress - en informationsfilm for voksne" her på denne hjemmeside.

Filmen er finansieret af Århus Kommune, der venligst stiller den til rådighed. Filmen forklarer, hvordan traumer opstår, og hvad man kan gøre for at få det bedre.

Du kan vælge filmens sprog i listen nedenfor:

Bosnisk

Dari

Arabisk

Farsi

Dansk

Opdateret d. 07.07.11

Udskriv sideUdskriv opslagSend link via email