Gode råd til arbejdspladsen
Til at hjælpe dig med at arbejde bedst muligt sammen med en person med
traumer er her en række gode råd. Måske kan du bruge dem alle sammen, måske kan
du kun bruge et enkelt eller et par stykker.
Informationerne udgør ikke
en facitliste. Hvordan I på arbejdspladsen bedst kan tage hensyn til
medarbejderen afhænger helt af, hvem han eller hun er.
Medarbejderens
kolleger og kontaktpersoner kan også have glæde af informationerne her på siden.
De er samlet i kort form i pjecen Til dig, der har en kollega med traumer.
Traumatisering
kan komme forskelligt til udtryk fra person til person. Derfor er det vigtigt at
finde ud af, hvordan du bedst muligt tager hensyn til præcis de skånebehov,
medarbejderen kan have. Det gør du ved at spørge om og være nysgerrig i forhold
til, hvad det betyder for hende eller ham at have et traume.
1. Tal med medarbejderen om særlige hensyn
Medarbejderen er eksperten i sit eget liv og lever til dagligt med sine
traumer. Hun eller han er den person, der har størst indsigt i sine evner og
begrænsninger. Sørg for at anerkende det og spørg så om, hvordan vedkommende
mener at kunne magte den pågældende arbejdsfunktion.
Når du taler med
medarbejderen om traumet, så gør det med fokus på, hvordan vedkommende bedst kan
klare arbejdsdagen.
Skriv særlige hensyn ned og planlæg arbejdsdagen
sådan, at der kan tages hensyn til dem. Måske skal medarbejderen ikke være i et
støjende miljø eller skal undgå lukkede rum, hvis det kan fremkalde angst eller
andre reaktioner.
Vær ikke berøringsangst, men brug heller ikke lang tid
på at diskutere traumet og begrænsninger.
Eksempler på særlige hensyn:
- Undgå støjende miljøer
- Undgå lukkede rum som kældre eller elevatorer
- Undgå fysiske belastninger, for ikke at få smerter
- Indret medarbejderens arbejdsplads og brug fysiske hjælpemidler, der kan
afhjælpe eventuelle smerter
- Spontane pauser, hvis angst eller smerte giver sig til kende
- Pauser, hvis personen har svært ved at holde koncentrationen i længere tid
ad gangen
- Senere mødetider, hvis personen har svært ved at sove om natten
2. Informer øvrige medarbejdere om særlige hensyn
Med accept fra
medarbejderen kan du fortælle de øvrige medarbejdere om de særlige hensyn, der
skal tages til vedkommende.
Hvis kollegaen er bange for pludselige
bevægelser, kan det være nødvendigt at fortælle resten af personalet, at de skal
være opmærksomme på eksempelvis ikke at prikke ham/hende på skulderen bagfra.
Ved at informere, undgår du også, at kollegerne bliver misundelige eller
misforstår behovet for de særlige hensyn, der måske bevirker, at medarbejderen
holder flere pauser, møder senere, arbejder færre timer, ikke må udføre tunge
løft osv.
3. Hjælp medarbejderen med at sætte grænser
Som medarbejder ønsker man at give et godt indtryk af sin arbejdspræstation.
Det kan betyde, at den nye medarbejder somme tider ikke får sagt fra over for
opgaver, der kan fremprovokere angst, udmattelse og smerte.
Når I på
arbejdspladsen er klar over, hvad de særlige hensyn er, er det jeres opgave at
støtte medarbejderen til ikke at påtage sig disse opgaver. Hvis vedkommende for
eksempel er angst for at komme i kælderen, så vær opmærksom på, at det ikke
sker.
4. Lav en plan for oplæringsperioden
Personer med traumer kan have
vanskeligt ved at forstå og huske mange meddelelser og nye indtryk. Derfor er
det fornuftigt at introducere arbejdsopgaver og arbejdspladsen lidt ad gangen.
Lav en tydelig plan for oplæringsperioden, hvor blandt andet
arbejdsopgaver og mødetider gøres klart. Planen kan skrives ned og vendes på et
møde for eksempel en gang om ugen i de første tre måneder. Mødet behøver ikke at
tage lang tid. Ti minutter kan være tilstrækkeligt. På den måde kan nogle
misforståelser måske undgås.
I processen er det også vigtigt at sætte
klare mål og markere, når der er en positiv udvikling.
5. Lav fleksible, men tydelige aftaler
For at medarbejderen kan
være til stede på fornuftig vis på arbejdspladsen, bør jeres aftaler være
fleksible.
Nogle gange opstår uforudsete behov, som gør, at en aftale
ikke kan overholdes. Fx kan medarbejderens traume give sig til kende på en måde,
der gør, at arbejdsopgaverne skal laves om.
Det kan også være, at
kollegaen med tiden kan klare en arbejdsopgave, som vedkommende ellers var
fritaget fra.
Uanset hvilke aftaler du laver med medarbejderen, så sørg
så vidt mulig for at undgå usikkerhed om, hvad aftalen handler om.
Adskiller aftalen sig fra generelle aftaler med virksomhedens øvrige
personale, så husk at informere personalet om det, så mistillid og misundelse
undgås. Det gælder for eksempel, hvis medarbejderen på grund af angst kan have
behov for at holde spontane pauser, når angsten giver sig til kende.
6. Tal enkelt og forståeligt
Enkle og begrænsede meddelelser er den
bedste måde at hjælpe medarbejderen med arbejdet, da han eller hun kan have
nedsat evne til at huske, koncentrere sig og lære nyt. Ofte har medarbejderen
også begrænsede danskkundskaber, som kan gøre det svært at forstå en besked.
Tal i et tydeligt og nemt forståeligt sprog, når du instruerer om
arbejdsopgaver. Giv ikke for mange nye informationer samtidigt og vis eventuelt
tingene frem for at beskrive dem. Vær desuden forsigtig med indforstået
sprogbrug såsom ironi og sarkasme.
Når du laver aftaler eller generelt
informerer, så vær sikker på, at den nye medarbejder har forstået og er enig.
Understreg, at medarbejderen altid kan spørge, hvis han eller hun er i tvivl.
7. Giv grundig introduktion til det sociale fællesskab på arbejdspladsen
Traumatiseringen kan gøre det svært for medarbejderen at have tillid
til andre mennesker. Derfor kan det tage længere tid, før medarbejderen finder
sig til rette på arbejdspladsen end normalt.
Oplys om dette til
kollegerne, sådan at den nye medarbejder kan føle sig velkommen på
arbejdspladsen, selvom vedkommende ikke er den hurtigste til at finde ind i det
sociale fællesskab.
Vær ekstra grundig med at fortælle om sociale
arrangementer og fællesskaber på arbejdspladsen. Du må gerne lægge et kærligt
pres på den nye medarbejder for at deltage. Husk også at være opmærksom på, at
medarbejderen deltager i faste pauser i løbet af dagen og især frokostpausen.
Fortæl eksempelvis om:
- Uskrevne regler og omgangsformer. Eksempelvis at alle deltager i at spise
onsdagssnegle eller at pausen kl. 10 helst skal overholdes.
- Hvis arbejdspladsen har en grov, men kærlig omgangstone.
- Om en lukket dør ind til kontoret betyder, at vedkommende ikke vil
forstyrres, og at der skal bankes på, eller om arbejdspladsen omvendt har en
åben-dørs-politik.
8. Udpeg en kontaktperson
For at medarbejderen finder sig godt til
rette i virksomheden er det en god idé, at der udpeges en kontaktperson for
vedkommende.
Kontaktpersonen kan hjælpe med alle de kollegiale rutiner
og normer. Samtidig kan kontaktpersonen stå til rådighed for at svare på
spørgsmål. Her er det vigtigt at være åben overfor, at de samme spørgsmål kan
blive stillet mange gange.
Det er en god idé med jævne mellemrum at
afsætte 10-15 minutter i kalenderen, hvor kontaktpersonen og kollegaen mødes.
Funktionen som kontaktperson kan være udfordrende og er meget vigtig for
det gode samarbejde med medarbejderen. Anerkend derfor kontaktpersonens indsats.
9. Spørg, hvis du undrer dig
Generelt er det langt bedre at spørge
om det, man er i tvivl om i forhold til den nye medarbejder, end at holde mund.
Hvis man ikke spørger, om medarbejderen kan det ene eller det andet, kan
det føre til misforstået hensynstagen, hvor hun eller han ikke anerkendes for at
kunne løse en opgave, men snarere fritages fra den.
På samme måde kan
irritation over noget, medarbejderen gør, vokse, frem for at der findes en
løsning.
Når du forsøger at løse en udfordring i samarbejde med
medarbejderen, skal du selvfølgelig også tage hensyn til vedkommendes personlige
grænser. Som tommelfingerregel bør jeres samtale om traumet kun finde sted, hvis
det har betydning for løsningen af arbejdsopgaverne. Hvis medarbejderen siger
fra over for at besvare arbejdsrelaterede spørgsmål om traumet, så forsøg så
vidt muligt at respektere det.
Oplever du, at medarbejderen reagerer med
angst, vrede eller tristhed, så husk, at reaktionerne ikke er farlige hverken
dig eller for medarbejderen.
De fleste mennesker er glade for, at der
bliver vist interesse for dem. Spørg derfor ind til, hvordan det går, og om du
eventuelt kan gøre noget for hende/ham, hvis du oplever humørsvingningerne.
10. Giv anerkendelse og ros
Som langt de fleste på arbejdspladsen
har medarbejderen brug for at få at vide, at vedkommende gør sit arbejde rigtigt
og godt.
Særligt den nye medarbejder, der i nogen henseende måske løser
arbejdsopgaverne på en anden måde end resten af kollegerne, og hvor der kan
gælde særlige hensyn til opgaveløsningen, har brug for et klap på skulderen. Den
psykiske skrøbelighed hos medarbejderen kan gøre skulderklappet endnu mere
vigtigt.
Vær opmærksom på medarbejderen og find muligheder for at rose
løsningen af opgaven. Måske opdager du ligefrem, at vedkommende kan noget, der
er ekstraordinært eller anderledes i forhold til de øvrige
kolleger.