Multi print

Flygtninge og pårørende

I filmen At leve med traumer fortæller fem flygtninge om at leve med følgerne af krig, fængsling og andre overgreb. Fortiden kan ikke slettes, men de har alle lært at leve med traumerne. Filmen er oversat til flere sprog

I folderen Din kommune kan hjælpe kan du læse om, hvordan kommunen kan hjælpe mennesker med psykiske problemer. Folderen findes på dansk, engelsk og arabisk.

På www.dengodefar.dk fortæller forskellige nydanskere i ti små film om, hvad der kan være svært for en far, når han er ny i Danmark. Du kan blandt andet se, hvordan traumer påvirker familien.

”Det er et nyt liv, man starter, når man kommer til et nyt land. Man skal have overskud til det hele. Og når man har oplevet de ting, vi har oplevet, så skal man virkelig kæmpe.” Flygtning fra Burundi

Som flygtning eller pårørende til en flygtning kan du sikkert nikke genkendende til de ord. Det kan være overvældende at skabe sig en tilværelse i Danmark, når alt er nyt og fremmed. Samtidig har mange flygtninge haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland eller under flugten – oplevelser som har sat dybe spor i erindringen og som præger livet i lang tid derefter.

Posttraumatisk stress (PTSD)

Nogle flygtninge er plaget af alvorlige følger efter de voldsomme oplevelser.

Har du for eksempel mareridt om natten?
Bliver du nemt irritabel eller vred?
Har du svært ved at koncentrere dig?
Føler du dig træt og trist og uden mod på livet?
Kan du ikke kende dig selv og dine reaktioner?
Oplever du, at du før kunne klare mange ting, som du nu ikke orker eller kan?
Har du mest lyst til at være alene?
Genoplever du pludseligt de voldsomme hændelser?
Går du ofte til lægen, fordi du har smerter, uden at længen kan konstatere, at du er syg?

Har du eller en af dine nærmeste det sådan, kan det skyldes de voldsomme oplevelser. Det kaldes posttraumatisk stress (PTSD) og er menneskets naturlige reaktion på den slags begivenheder.

Der er hjælp at hente

Posttraumatiske stress-symptomer er ubehagelige og forværres ofte, hvis man føler sig ensom og isoleret. Symptomerne kan mindskes, hvis man er beskæftiget i sin hverdag. Behandling kan være nødvendig for, at man kan komme videre. Du har ret til gratis behandling. I alle regioner er der behandlingscentre, som er specialiserede i at arbejde med flygtninges traumer. Din læge kan henvise dig til behandlingen. Her kan du finde et behandlingstilbud i din region.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 21/11/2018

Traumer hos børn

Også børn reagerer på voldsomme oplevelser. Børn er dygtige til at tilpasse sig og vil ofte skjule, hvordan de har det, for ikke at belaste deres forældre med yderligere problemer. Alligevel kan børn udvise symptomer, som viser, at også de er prægede af deres egne eller hele familiens oplevelser.

Er dit barn ofte ked af det?
Er dit barn meget stille?
Driller dit barn ofte andre børn og kommer i konflikt?
Er dit barn meget uroligt?
Har dit barn ofte mareridt?
Har dit barn svært ved at komme i kontakt med andre børn?
Bliver dit barn nemt forskrækket?
Har dit barn ofte ondt i maven eller hovedet?

Hvis du genkender de tilstande hos dit barn, kan det være tegn på, at barnet har problemer og trænger til hjælp. Du kan tale med dit barns lærer, pædagog eller sundhedsplejerske, som kan henvise til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen. Barnets læge kan henvise til børnepsykiatrien.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 26/10/2018

Tolkning

Du kan få en tolk, hvis dit danske sprog ikke rækker til at føre en samtale og forstå en information, når du er til samtale hos kommunen, hos lægen eller på sygehuset. Det er vigtigt med tolkning, så der ikke opstår fejl og misforståelser.

Det er lægen eller kommunen, der bestiller en tolk. Tolkebistanden er gratis for dig.

Tolken er neutral og har tavshedspligt

Samtaler hos kommunen eller hos lægen er fortrolige, og tolken skal kunne forstå og oversætte samtalen rigtigt. Derfor er det vigtigt at bruge en professionel tolk og ikke bekendte eller familiemedlemmer. En professionel tolk er neutral og har tavshedspligt. Det vil sige, at tolken ikke må forsøge at påvirke samtalen og ikke må give oplysninger fra samtalen videre til andre personer eller myndigheder.

Børn må ikke tolke

Børn må aldrig bruges som tolke hos myndigheder eller hos lægen. Det er et alt for stort ansvar for et barn, som ikke skal involveres så dybt i forældrenes sygdom eller andre problemer.

Redaktion

Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge

Sidst opdateret 26/10/2018