- Sundhed
- Social rådgivning & arbejdsmarked Beskæftigelses- medarbejdere
- Undervisning & pædagogik
- Tolkning
- Flygtninge & pårørende
- Medborger
Mange flygtninge har haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten – oplevelser som har sat dybe spor i deres erindring og præger deres liv i lang tid derefter.
Det er for eksempel krig, etnisk udrensning, arrestation, fængsling, ophold i koncentrationslejr, tortur, voldtægt og andre former for organiseret vold, der kan udløse traumer hos flygtninge. Hertil skal lægges selve flugtoplevelsen, der kan have strakt sig over en længere periode, og de tab, der følger med at måtte forlade sin familie, ejendom og vante omgivelser.
Generelt kan man sige, at begivenheder, som kan give traumer, involverer
Det er karakteristisk for den slags hændelser, at de opleves som ekstreme og faretruende og uden for ens egen kontrol. De fleste vil reagere med psykiske symptomer.
Hjernen reagerer på voldsomme og grænseoverskridende oplevelser ved at producere en stor mængde stresshormoner, der sætter kroppen i alarmtilstand. Det er en mekanisme fra naturens hånd, som skal tjene til overlevelse i en livstruende situation.
Stresshormoner gør en person i stand til at tænke og reagere hurtigt. Men hvis en grænseoverskridende oplevelse enten er meget voldsom eller står på over længere tid, kan man senere opleve, at stressniveauet vokser eller bliver kronisk, uden at der tilsyneladende er fare på færde.
En del traumatiserede flygtninge får diagnosen PTSD. PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, der almindeligvis oversættes som posttraumatisk stressforstyrrelse.
Flygtninge, der har PTSD, er vedvarende plaget af følgerne af de traumatiske begivenheder. Det kommer til udtryk i en ændret adfærd, øget anspændthed og en række øvrige fysiske og psykiske reaktioner.
PTSD er ikke en sygdom i traditionel forstand, men et syndrom. Det vil sige, at det omfatter en række karakteristiske symptomer. De karakteristiske symptomer for PTSD-diagnosen er:
PTSD-diagnose har i mange tilfælde vist sig ikke at slå til til at forklare symptombilledet hos mennesker, der i længere tid har været udsat for organiseret vold. Det kan for eksempel være torturoverlevere, krigsfanger, gidsler og overlevende fra koncentrationslejre.
Et er at blive udsat for en ulykke, der medfører tab og sorg. Noget andet er at blive udsat for andre menneskers overlagte og systematiske ondskab. Det komplicerer reaktionerne og gør dem sværere at forstå og siden at bearbejde for den ramte person.
Ved meget svær traumatisering er der som regel heller ikke tale om, at én eller flere enkeltstående begivenheder har udløst traumet, men om at personen i længere tid – fra måneder til år – har levet under livstruende forhold og på den måde har fået adskillige alvorlige traumer (multiple traumer).
Personer, der har været underkastet sådanne forhold, risikerer at få en såkaldt ekstrem stressforstyrrelse. Der arbejdes fortløbende på at udvide diagnosen eller lave en definition, der kan beskrive det komplekse symptombilede hos de mennesker, for eksempel under betegnelsen "Complex PTSD" eller "Disorders of extreme stress not otherwise specified" – i daglig tale DESNOS.
