Tekst: Grete Svendsen, socialrådgiver
Redaktion: Dansk Flygtningehjælp
Nogle børn, måske de fleste, som vokser op i en traumatiseret flygtningefamilie, falder til ro og udvikler sig normalt i takt med, at forældrene får det bedre, og der bliver ro om familiens situation.
De flygtningefamilier og deres børn har naturligvis som alle andre danske familier fra tid til anden brug for det almindelige sociale og sundhedssystems tilbud.
Men andre af børnene har behov for særlig støtte i form af behandling hos privatpraktiserende psykolog, på et af de specialiserede tværfaglige behandlingscentre for flygtninge med traumer eller i det psykiatriske system.
Hvor kan man så finde behandlere med ekspertise ikke alene inden for flygtningeområdet men særligt vedrørende behandling af børn og unge?
Kun få psykologer har specialiseret sig i behandling af flygtningebørn.
Her på traume.dk under Tilbud til målgruppen kan du finde de privatpraktiserende behandlere, der af redaktionen er kendt for at have erfaring i psykoterapi med flygtningebørn og -unge.
Derudover skal det nævnes, at
Undertiden kan de tværfaglige behandlingsinstitutioner i regionerne anvise kompetente børnepsykologer i området.
Der skal betales for behandlingen hos de privatpraktiserende behandlere.
Hvis et barn eller en ung flygtning har brug for mere omfattende behandling for posttraumatiske stress symptomer, er det muligt at henvise til et af de specialiserede tværfaglige behandlingscentre for flygtninge med traumer.
I lighed med de privatpraktiserende behandlere er det ikke alle centre, der modtager børn og familier i behandling, selvom de fleste centre inddrager ægtefællen til en traumatiseret flygtning i behandlingen med orientering om, hvad behandlingen indebærer og måske med opfølgende samtaler senere i behandlingsforløbet.
Under Tilbud til målgruppen kan du finde en liste over dels alle de tværfaglige behandlingscentre i landet og dels de centre, der specifikt tilbyder behandling til flygtningebørn og deres familier.
Vær opmærksom på, at nogle centre hører under Sundhedsloven, hvorfor behandlingen er gratis, mens andre centre yder behandling mod betaling.
Har et flygtningebarn eller en ung brug for psykiatrisk behandling, kan der henvises til de almindelige børnepsykiatriske afdelinger. Ventetiden kan være lang, men der foretages en prioritering.
På de børnepsykiatriske afdelinger modtages børn:
Behandlingen på de børnepsykiatriske afdelinger er gratis.