Tekst: Grete Svendsen, socialrådgiver
Redaktion: Dansk Flygtningehjælp
Flygtningefamilien har som oftest levet under meget vanskelige forhold i hjemlandet, før flugten til Danmark blev nødvendig. Borgerkrig, forfølgelse, fængsling og måske tortur gjorde livet usikkert og uforudsigeligt - undertiden farligt. Mange familier blev splittede, og mange mistede familiemedlemmer i krigen eller i fængslet.
Mange flygtningebørn har selv været udsat for traumatiske oplevelser, herunder været vidne til krigshandlinger, vold i gaderne og overgreb mod familiemedlemmer.
På den baggrund kan det være endog meget vanskeligt at finde sammen igen som familie, etablere sig og klare omstillingsprocessen til livet i Danmark: det nye og anderledes samfund, det nye sprog, nye og ukendte omgangsformer og dette på et meget lavt materielt grundlag i form af offentlig forsørgelse.
Det kræver kræfter og gåpåmod, noget som kan være vanskeligt for traumatiserede forældre at mobilisere. Derfor har børn, der vokser op i traumatiserede familier, svære opvækstvilkår.
Dertil kommer, at ikke alene den traumatiserede flygtning, men hele familien er i en sårbar position. Det er svært for familien på tætteste hold at være vidne til de lidelser, som den traumatiserede gennemgår i form af vedholdende symptomer på posttraumatisk stress eller depression selv langt ind i eksilet i Danmark.
Forskning har vist, at familien selv risikerer at blive mærket af de lidelser, den traumatiserede bærer med sig, f.eks. ved at udvikle tilsvarende stress symptomer eller blive angste og deprimerede. Børn, som jo oftest er solidariske med deres forældre, kan f.eks. få samme hovedpine eller mavesmerter, som den traumatiserede forælder.
Det kan være svært for børnesagsbehandleren at se, hvad årsagen til familiens problemer er. Familien selv formulerer næppe – af mange grunde – at de i lang tid har levet i et samfund præget af organiseret vold, som f.eks. Afghanistan, Irak og Somalia, med drab på familiemedlemmer, ødelæggelse af ejendom m.v. til følge. Eller at ægtefælle og børn har overværet farens brutale arrestation og fængsling og derefter i lang tid levet i uvished om hans skæbne, i stor fattigdom, og at deres problemer stammer derfra.
De fleste flygtningefamilier håber på, at de får det bedre, når de har fået asyl, og der er blevet mere ro om deres tilværelse.
Sådan går det heldigvis også for nogle, mens andre familier i lang tid fremover er plaget af minderne om det, de har været igennem, med efterfølgende symptomer i form af f.eks. natlige mareridt, uro og rastløshed og utilstrækkelighedsfølelse i forhold til børnene.
Disse og andre besværlige problemer gør flygtningefamiliens hverdag uoverskuelig, uoverkommelig, ja undertiden kaotisk.
Symptomerne på traumatisering kan være mange, og det er dem, børnesagsbehandleren skal kende for at kunne hjælpe flygtningefamilien bedst muligt.
Når børnesagsbehandleren møder en traumatiseret flygtningefamilie, viser det sig ofte, at der har været alvorlige problemer i familien og med børnene eller de unge gennem længere tid. En ganske svær basis for etablering af samarbejdet mellem familien og sagsbehandleren.
En væsentlig ting er det, at sagsbehandleren fra første færd er opmærksom på, om børnene i familien har ”overtaget” familiens kontakt til myndigheder m.v. Er det tilfældet, er en af de allervigtigste opgaver for sagsbehandleren at hjælpe forældrene på vej til igen at varetage deres forældrerolle og -ansvar.
Det kan være en meget vigtig aflastning for familiens børn, hvis sagsbehandleren, skolelæreren, daginstitutionspædagogen, sundhedsplejersken eller andre tilbyder forældrene oplysning om Danmark, om samfundets institutioner og hvordan uskrevne og uudtalte regler fungerer.
Det er vigtigt for forældrene at forstå, hvad der lægges vægt på i opdragelsen både til det enkelte barns selvstændighed og til det sociale samvær i børnehaven og skolen o.s.v. Alt dette er ofte yderst overraskende for familier, der kommer fra mere autoritative samfundstyper. Og jo mere viden forældrene får, jo bedre sættes de i stand til at varetage omsorgen for deres børn.
Når sagsbehandleren møder flygtningefamilien med store problemer, er det naturligvis vigtigt sammen med familien at finde ud af, hvad problemerne skyldes:
