Om tolkning

Tekst: Grete Svendsen, socialrådgiver
Redaktion: Dansk Flygtningehjælp

Når vi taler om sager med flygtningefamilier og børn, vil det ofte være nødvendigt for børnesagsbehandleren at samarbejde med familien gennem tolk. Det er tilfældet, når sagsbehandleren og flygtningen ikke kan kommunikere frit og ubesværet på et sprog, som de begge forstår og er fortrolige med.

Allerede her skal det slås fast, at det af mange grunde er yderst uhensigtsmæssigt at benytte børn eller andre familiemedlemmer som familiens tolk, hvor gerne end forældrene ønsker dette. Nærmere herom i afsnittet Hvorfor ikke bruge børn, familiemedlemmer og venner som tolk?

Hvorfor er det så vigtigt at bruge tolk?

Når børnesagsbehandler og flygtning, der har hvert sit modersmål, skal tale med hinanden, er det

for det første vigtigt, at de forstår hinanden og allervigtigst, at det er lige muligt for begge parter at forstå hinanden. Det handler om den professionelles respekt for, at magtforholdet mellem klient og professionel ikke misbruges. Man kan derfor tale om interinstitutionel diskrimination, hvis der fra det offentliges side ikke tilbydes tolkebistand, når det er påkrævet. Her er der altså tale om menneskelige og moralske grunde til, at der skal tilbydes tolk, og det er den faglige medarbejder, der har ansvaret for at sikre tolkebistanden.
For det andet hænger retten til tolk snævert sammen med vores i øvrigt grundfæstede opfattelse af forholdet mellem individ og samfund, hvor vi i princippet mener, at alle borgere bør være ligestillede og have lige muligheder i forhold til samfundsinstitutionerne. Det handler om borgernes rettigheder og retssikkerhed i forhold til det offentlige.

For at sikre at disse principper tilgodeses, bør der anvendes en professionel tolk, som er villig til at indtræde i rollen som samarbejdspartner med børnesagsbehandleren.

Samarbejde med tolk – en særlig måde at kommunikere på

En tolkesituation er et møde på flere niveauer. Den er et møde mellem forskellige personer, forskellige roller og forskellige kulturer. Med andre ord: et møde mellem forskellige måder at forstå verden på. Det er også en situation, hvor parterne møder sig selv og konfronteres med egne værdier, holdninger, følelser og oplevelser.

Med det udgangspunkt skal børnesagsbehandleren, flygtningen og tolken skabe en meningsfuld samtale.

Samarbejdet med tolk er en faglig udfordring, som stiller krav om, at sagsbehandleren kvalificerer sig som tolkebruger og udvikler en forståelse af, hvordan det at bruge tolk indvirker på kommunikationen.

Også for flygtningen er der tale om en ny måde at kommunikere på, som naturligvis letter den sproglige forståelse, men som samtidig indebærer risiko for forvirring omkring beslutningsmyndigheden, tolkens pålidelighed m.v.

Det stiller krav til både tolk og sagsbehandler om at være sig deres professionelle roller bevidst og gøre dem klare for hinanden og for flygtningen.

Tolkeprocessen

Som sagt er tolkning en særlig måde at kommunikere på, som skal sikre mennesker, der ikke taler samme sprog, ligeværdighed i samtalen ved, at begge parter kan udtrykke sig og forstår, hvad der bliver talt om.

Tolkning er en kompliceret proces, som beskrives indgående i Lise Galal og Ehab Galals bog: ”Goddag mand økseskaft”. Se endvidere ”Tolkning for flygtninge og indvandrere – en hvidbog”, udarbejdet af SBK. Jfr. litteraturlisten.