Tekst: Grete Svendsen, socialrådgiver
Redaktion: Dansk Flygtningehjælp
I Serviceloven er der angivet retningslinjer for hjælpeforanstaltningerne i børne- og familiearbejdet i kommunalt regi. Enkeltydelser bevilges i h.t. Aktivloven.
Naturligvis er alle støtte- og hjælpemuligheder møntet på alle - flygtningebørn såvel som danske børn. Generelt vurderes foranstaltningerne ligeså gode for flygtningebørn som for andre børn, og der synes ikke at være særlige foranstaltninger, som kun er relevante for den ene gruppe.
Vurderingen af, hvilke indsatser der skal til, afhænger i hvert enkelt tilfælde af en konkret undersøgelse af problemer, behov og ressourcer.
Mange meget kompetente og erfarne børnesagsbehandlere - dette gælder også mange andre faggrupper - har imidlertid oplevet, at de fagligt og personligt har følt sig på glatis i forhold til flygtningefamilier, hvor de ellers i forhold til danske familier har følt sig godt rustet til arbejdet.
Det skyldes hovedsagelig, at der i mødet mellem sagsbehandler og flygtning måske er større forskelle i livsopfattelse, end vi bilder os ind, der er i mødet mellem sagsbehandler og en etnisk dansk klient. Men vi ved det ikke, før vi går nærmere ind i sagen.
Det er måske den allerstørste udfordring for os som sagsbehandlere: at vi må forholde os åbne og nysgerrige til, hvordan flygtningen ser sit liv, sine børn, sine ressourcer, sine problemer og de foreslåede foranstaltninger. Fordi vi ikke kan tage noget for givet. Her må vi altså skærpe opmærksomheden.
Omvendt ved flygtningen måske heller ikke, hvad børnesagsbehandleren kan udrette, og hvad loven siger. Så her er god brug for orientering og atter orientering om, hvilke muligheder for hjælp der er i Serviceloven, og hvilken kompetence sagsbehandleren har.
De store udfordringer i flygtningearbejdet er bl.a.:
Det hjælper at være opmærksom på
En omegnskommune til København fremhæver særlige indsatser som værende af så stor integrationsmæssig værdi, at de stort set altid eller meget ofte iværksættes.
Eksempler herpå er sportsaktiviteter for børnene - inklusiv tøj og rekvisitter, kontaktperson til børnene og hjemme-hos’er til familien.
Samme kommune har endog meget gode erfaringer med at have ansat to-sprogskoordinatorer, der bl.a. hjælper børnene med overgangen mellem børnehave og skole.
