Traumatiserede som målgruppe

Tekst: Erik Barkman - baseret på samtaler med Annette Lillemor Hansen og Birgitte Elmelund Mølgaard, Bostøtten Kolding
Redaktion: CETT

Flygtninge med traumer er mennesker, der er præget dybt af en barsk fortid. Præcis hvordan det giver sig udslag i deres psykiske velbefindende, kan variere; men som støtte-kontaktperson kan man forvente komme i kontakt med de allermest isolerede og kroniske PTSD-ramte. Det er en tung målgruppe at beskæftige sig med, plaget af angst, paranoia og depression. Dertil kommer indlæringsproblemer, lavt selvværd og til tider næsten invaliderende undgåelsesadfærd.

I nogle tilfælde vil det eneste realistiske succeskriterium være at bringe klienten derhen, hvor han kan glædes over noget: En tanke, en aktivitet, hvad som helst. Men kan man bringe ham på sporet af en øget glæde ved tilværelsen, kan det også være nøglen til markant øget livskvalitet. Egentlig helbredelse vil der sjældent være udsigt til for de svært traumatiserede flygtninge, der allerede har været en tur omkring psykologen eller et rehabiliteringscenter uden at opleve bedring.

Hvad enten klienten er svært eller mere moderat traumatiseret, må man som støtte-kontaktperson desuden påregne at bruge en del tid og energi på at fungere som ”case manager”, f.eks. ved at følge klienten til møder i kommunen og behandlingssystemet, vejlede og samle trådene for klienten samt medvirke til at skabe samarbejde og intern koordination blandt de behandlere og autoriteter, der har med klienten at gøre.

Etnicitet er underordnet

Når man beskæftiger sig med traumatiserede flygtninge, er det vigtigt at have for øje, at deres psykiske symptomer – angst, depression, hyperarousal – har akkurat samme karakter som hos andre psykisk belastede grupper. Så når den PTSD-ramte flygtning farer i flint, udviser tvangspræget adfærd eller giver udtryk for tilsyneladende umotiveret angst, spiller hans etniske herkomst sjældent nogen afgørende rolle. En traumatiseret flygtning er først og fremmest traumatiseret.

Når det er pointeret, er det stadig værd at være opmærksom på visse træk, der adskiller flygtninge med traumer fra andre målgrupper for støtte-kontaktpersoners indsats.

Fortiden som omdrejningspunkt

En markant fællesnævner for mange PTSD-ramte flygtninge er, at de er voldsomt optagede af fortiden. De gode gamle dage antager ofte paradisisk karakter i erindringen, hvilket især skyldes to faktorer.

For det første er der tale om en psykisk lidelse med et markant ”før” og ”efter”: Engang var man rask og velanset – måske endda velhavende og magtfuld – nu er man syg og i eksil. For det andet er det et karaktertræk ved traumatisering, at de traumatiske hændelser er brændt fast i erindringen og jævnligt genopfriskes i mareridt og flashback.

Som støtte-kontaktperson kan det være en svær balance at forholde sig til denne kredsen om fortiden. På den ene side skal den traumatiserede flygtning selvfølgelig have lov at fortælle om den del af sin historie, han erindrer med glæde. På den anden side er det vigtigt, at han også kan finde lyse sider ved nutiden – jo mere flatterende, han fremstiller sin fortid, jo mindre flatterende tager nutiden sig ofte ud til sammenligning.

Psykisk sygdom er tabu

En del flygtninge med traumer kommer fra lande, hvor psykisk sygdom er voldsomt tabubelagt. Hvor det efterhånden er hverdagskost at gå til psykolog med en depression i Danmark, er det forbundet med langt større risiko for det gode ry og rygte at søge hjælp til psyken i eksempelvis Mellemøsten. Derfor kan PTSD-ramte have svært ved at acceptere, at deres problemer ikke kun er af fysisk karakter.

Som støtte-kontaktperson kan man med fordel tackle den traumatiseredes overvejelser omkring psykisk sygdom ved at understrege hans egen lidelses rødder i fortidens barske oplevelser. Ret beset er det kun naturligt, at oplevelser med krig, flugt og tortur efterlader et aftryk på psyken, og det kan også aflæses i statistikkerne – konservativt anslået er 20-30 % af alle flygtninge i Danmark traumatiserede.

Hvis det ikke ser sådan ud fra den traumatiseredes perspektiv, skyldes det sandsynligvis, at psykiske problemer i mange flygtningegrupper er noget, der ikke drøftes åbent.

Kulturformidling

På grund af deres psykiske kvaler vil flygtninge med svære traumer ofte have svært ved at tilegne sig ny viden og tilpasse sig nye steder. Med det in mente kan det ikke undgås, at man som støtte-kontaktperson også kommer til at fungere som dansk kulturformidler – selvom det aldrig bør blive det primære formål med indsatsen.