Belastninger i arbejdet med mennesker med traumer

Tekst: Pia Iben Jensen, fysioterapeut CETT
Redaktion: CETT

Når man arbejder med flygtninge arbejder man automatisk i et politisk spændingsfelt. I mødet med flygtningen bliver vi konfronteret med verdens brogede politik herunder verdens krig, nød og undertrykkelse. Verdens ulighed bliver meget synlig.

Personlige udsagn, som vi hører i arbejdet, afspejler eksistentielle spørgsmål og konfronterer os med nogle mulige vilkår for os alle. Det kan være:

Ens egne grænser og værdier udfordres og sættes stadigt i perspektiv.

Sekundær traumatisering

I arbejdet med traumatiserede flygtninge løber manrisikoen for sekundær traumatisering forstået som den påvirkning, et traumatiseret menneske har på sine omgivelser.

Mest udsat for sekundær traumatisering er man, hvis man er:

Det kan have stor indvirkning på den enkelte behandler at sidde overfor svær lidelse. Vi påvirkes af det følelsesmæssigt. Lidelse kan "smitte", udmatte, overfylde. Den, der kommer i en tæt relation med et menneske med traumer, kan udvikle symptomer/træk, der ligner den traumatiseredes. Man kan:

Det handler ikke om udbrændthed, som det ses ved for stor arbejdsbyrde og dårligt organiseret arbejde, men nærmere om overføring af noget af den lidelse, som den traumatiserede rummer.

"Den lidende må godt mærke, at vi som professionelle bliver berørt, så længe vi udstråler, at vi godt kan tåle at høre det, der bliver fortalt." (Lars Koberg Christiansens artikel "Mødet med lidelsen")

Forebyggelse af sekundær traumatisering:

Det er vigtigt, at der på arbejdspladsen er et psykisk arbejdsmiljø, der kan rumme, indleve sig i og forstå den enkelte ansatte. Der skal være plads og ressourcer til den ansattes individuelle behov for følelsesmæssig bearbejdning på et helt basalt plan, mulighed for at læsse af og komme ovenpå igen. Der skal etableres mulighed for supervision af den ansatte. Tilbuddet skal afpasses individuelle behov for både fast og fortløbende supervision med henblik på bearbejdning på overordnet niveau fagligt og personligt.
Der skal være mulighed for faglig fordybelse, hvilket vil sige at beskæftige sig med arbejdsområdet på et teoretisk niveau for at opnå struktur og overblik samt øge sin viden. Endelig er afveksling i arbejdet vigtig profylaktisk.

Kilder: Noter fra oplæg ved Lars Koberg Christiansen om belastninger og gevinster i arbejdet med traumatiserede flygtninge. Lauritzen M., Nørregaard S.M. (red): "Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt - en bog om børn med traumer". Special Pædagogisk Forlag, 2002. Bang S.:  "Rørt. ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper". Hans Reitzel, 2006.

 

 

 

Opdateret d. 04.04.07

Udskriv sideUdskriv opslagSend link via email