Overgreb og tabuer

Tekst: Pia Iben Jensen, fysioterapeut CETT
Redaktion: CETT

Traume- og torturoverlevere har grusomme oplevelser med sig i baggagen. Mange af de overgreb, de har været udsat for, er så grænseoverskridende, at de naturligt er tabubelagte. Det viser sig ved, at i mange familier ved selv de nærmeste familiemedlemmer ikke, hvad deres pårørende har været udsat for. Behandleren kan invitere til dialog i undersøgelses- og behandlingsforløbet med det formål at ophæve tabu. Behandleren kan:

Ved at hjælpe patienten til at sætte ord på tidligere og nuværende oplevelser åbner man sammen med klienten muligheden for, at klienten bliver bevidst om følelser og reaktionsmønstre. At bryde tabu gør det muligt at tilrettelægge behandlingen med mere effekt, gøre den mere hensigtsmæssig og undgå retraumatisering.

Den rette timing i forhold til at bryde tabu er væsentlig. En oplagt mulighed er eksempelvis at fortælle patienten, at det er vigtigt at vide, før man begynder med fysioterapeutisk behandling med berøring af patienten, om han eller hun har været udsat for overgreb. Om nogen har gjort noget ved dem, de ikke brød sig om, sådan at man som behandler kan undgå at gøre skade på ny. Patienten har måske en erfaring med at nogle områder af kroppen, der er mindre sårbare, og at berøring der kan være ok. Det kan være en indgang til at indlede den fysioterapeutiske behandling i tillidsfuldt samarbejde med klienten.

Kilde: Mie Frydenlund Jensen: ” Fysioterapeuter kan være med til at bryde tabuet” I: Fysioterapeuten nr. 14, 2006.
Opdateret d. 10.02.11

Udskriv sideUdskriv opslagSend link via email