I forhold til mennesker, der i længere tid har været udsat for organiseret vold, inklusive fængsling og tortur, har den klassiske PTSD-lidelse i mange tilfælde vist sig at være ufuldstændig som forståelsesmodel.
Et er at blive udsat for en ulykke, der medfører tab og sorg, noget andet er at blive udsat for andre menneskers overlagte, systematiske ondskab. Noget sådant komplicerer reaktionerne og gør dem sværere siden at bearbejde og forstå for den ramte person.
Ved meget svær psykotraumatisering er der som regel heller ikke tale om én eller flere enkeltstående udløsende begivenheder, men om at personen i længere tid - varende fra måneder til år - har levet under livstruende forhold og herved pådraget sig multiple traumer.
Der arbejdes fortløbende på en opdateret kategorisering af reaktioner på baggrund af multiple traumer i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV under betegnelsen: Disorders of extreme stress not otherwise specified - i daglig tale DESNOS.
Diagnosen DESNOS anses pt for at være det mest velegnede diagnoseredskab i forbindelse med patienter med multiple traumer, hvorfor den er beskrevet her.
DESNOS er associeret med:
A: Tidlige barndomstraumer og deltagelse i krig
B: Ekstremt højt niveau af invaderende erindringer med genoplevelse af traumet
C: Forstyrret kontaktevne til andre mennesker
D : Stort behov for psykiatriske tilbud
Eksempler på mennesker der er diagnosticeret med DESNOS omfatter gidsler, krigsfanger, overlevende fra koncentrationslejre og visse religiøse sekter. Der kan også være tale om mennesker, der har været underkastet totalitære systemer i deres seksualliv og i hjemmet, inklusive ofre for vold i hjemmet, fysiske eller seksuelle overgreb i barndommen og organiseret seksuel udnyttelse.
De diagnostiske karaktaristika for DESNOS er som følger:
1. Ændringer i affektregulering, der kan vise sig ved:
2. Ændringer i bevidsthed, der kan vise sig ved:
3. Ændringer i selvopfattelse, der kan vise sig ved:
4. Ændringer i opfattelsen af gerningsmanden eller krænkeren, der kan vise sig ved:
5. Ændringer i forholdet til andre, der kan vise sig ved:
6. Ændringer i betydningssystemer, der kan vise sig ved:
Ovenstående er primært en beskrivelse af reaktioner hos mennesker, der i længere tid har været i en tilstand af fysisk eller psykisk tilfangetagelse. Som er blevet misbrugt, mishandlet eller tortureret. Det er imidlertid også sådan, at samfund, der er præget af, hvad man kalder organiseret vold, kan fremkalde reaktioner af lignende karakter. Uden at der nødvendigvis f.eks. har været tale om fængsling. (Sveaas, N. 1994).
Organiseret vold er blevet beskrevet som "tortur flyttet ud i gaderne." Der er tale om regimers brug af magtstrategier, der bygger på rå vold og trusler om vold.
Det, man ser i denne diagnose, er i øvrigt, at symptomer og personlighedsforandringer væver sig ind i hinanden, hvilket naturligvis har indflydelse på, hvad man realistisk kan forvente sig af en behandlingsindsats.
Udvidelsen af PTSD til DESNOS rummer imidlertid fortsat ingenlunde den virkelighed, der handler om at være flygtning, fordi der i forbindelse hermed føjer sig en problemstilling til, der handler om at være tvunget væk fra sine oprindelige sociale, kulturelle og etniske rødder og strukturer.
Man taler om kulturel sørgen og eller eksistentiel smerte ved tab af:
At være flygtning er at gennemleve massive og omfattende tab. En sorgproces, der afhængig af den pågældendes kultur kan udtrykke sig på mange måder. Hyppigt er den eksistentielle smerte, der er tale om, udtrykt i et kropsligt sprog og symptomer, fordi det er det eneste, der er tilgængeligt eller accepteret af ens omgivelser.
