Påvisning af tortur og torturfølger er et vigtigt våben i forebyggelse af tortur, fordi det giver grundlag for at retsforfølge gerningsmændene.
For at styrke denne indsats er Istanbul-protokollen udarbejdet som en samlet undersøgelses- og dokumentationsmanual for levende torturofre, dvs. torturoverlevere.
Istanbul-protokollen blev fremlagt ved en konference i Istanbul marts 1999. Den 9. august samme år blev den overdraget til - og med stor glæde modtaget af - FN's Højkommissær for Menneskerettighededer, Mary Robinson. Istanbulprotokollen er resultatet af tre års forarbejde med indsamling og analyse af referencemateriale.
De successive udkast er under flittig og vedholdende ledelse af den amerikanske retsmediciner, Vincent Iacopino blevet mailet frem og tilbage mellem redaktionen og en større forfatterskare, som inkluderer de danske læger Lis Danielsen, Morten Ekstrøm, Karin Helweg-Larsen, Bent Sørensen og Henrik Klem Thomsen.
Protokollen indledes med en gennemgang af relevant folkeret og internationale konventioner og deklarationer. Den beskriver procedurer for efterforskning af tortur herunder udspørgen af ofre, vidner og gerningsmænd samt fremskaffelse og sikring af fysiske tegn på overgreb.
Af størst praktisk betydning vil uden tvivl være afsnittene om torturmetoder og de objektive kliniske og parakliniske tegn på, at tortur har fundet sted.
