De følgende tekster præsenterer viden om de særlige forhold, der gør sig gældende for arbejdet med traumatiserede flygtninge og indvandrere.
De nærmeste pårørende og i særdeleshed børn vil lide under de vidtrækkende hensyn og den manglende forudsigelighed, psykotraumerne fører med sig, når en eller flere i familien har svære psykiske traumer.
Man taler i denne forbindelse om en sekundær traumatisering, der også er beskrevet som negativ social arv i litteraturen.
Behandling af de sværere traumatiserede torturoverlevere kræver ofte tværfaglig indsats med en kombination af medicin, fysiske øvelser, undervisning og samtaler. Den medikamentelle behandling er således ofte et supplement til psykoterapi og fysioterapi.
