Tortur-, krigs- og flugttraumer ledsages ofte af ICD10-diagnosen PTSD og den alvorligere variant Kompleks PTSD. Begge diagnoser kan medføre alvorlige søvnforstyrrelser, blandt andet udløst af mareridt.
Den manglende søvn betyder også, at patienten sjældent opnår den tilstand af afslapning og frihed for emotionel spænding, som hvile og søvn under optimale forhold indebærer.
Søvnmangel medvirker til fysisk og psykisk træthed, tab af motivation til arbejde, tab af seksuelle relationer og sociale aktiviteter.
Mennesker med PTSD er blandt andet kendetegnet ved:
Torturoverlevere og patienter med svære krigs- og flugttraumer har ofte:
Mareridt afspejler ofte situationer fra den traumatiske fortid. Det drejer sig ofte om de situationer, hvor patienten var forsvarsløs under flugt og tortur: "Jeg vågnede, da jeg blev indhentet og fanget af mine forfølgere". Når torturoverlevere vågner i et mareridt, kan de være forvirrede og ikke helt klar over, hvor de befinder sig. Genoplevelsen af det traumatiske indhold fra mareridtet fremkalder kaskader af angstfyldte minder fra fortiden, og patienten kan reagere i forsvar fx ved at slå ud eller krybe sammen.
Når patienten er nogenlunde rolig, vil det være hensigtsmæssigt at give mulighed for at fortælle om mareridtet og udvise forståelse for den smertelige erindring. Det vil altid være beroligende for en patient i denne situation at have kontakt med personalet et stykke tid. Man kan tilbyde patienten at komme ud af sengen, opholde sig i vagtstuen og få en kop varmt at drikke for dermed at hjælpe patienten tilbage til virkeligheden.
