Hvis klasselæreren mener, at det er nødvendigt at indstille eleven til Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, kan der efter samråd med forældre og elev laves en indstilling. Forældre kan dog også selv uden om læreren rette direkte henvendelse til Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, men det må anbefales, at en sådan henvendelse sker i samarbejde mellem forældre og lærere.
Det er muligt, at forældrene ikke kan tilslutte sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering. Skolelederen afgør så i samråd med klasselæreren, om det anses for påkrævet, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering med henblik på en belysning af elevens eventuelle behov for specialundervisning.
Det vurderes, om skolen gennem differentiering og specialundervisning kan yde den optimale undervisning for eleven, eller om der er andre muligheder for at undervise eleven inden for rammerne af den almindelige undervisning.
Ifølge folkeskoleloven § 12, stk. 2, forudsætter iværksættelse af specialundervisning vurdering og forslag fra PPR. Baggrunden for kravet om pædagogisk-psykologisk vurdering er, at elevernes behov for særlig støtte skal vurderes af sagkyndige.
Sundhedsplejersken forestår de rutinemæssige undersøgelser på skolens elever. Men ud over at foretage disse undersøgelser har sundhedsplejersken mulighed for at yde en særlig indsats overfor børn og unge med særlige behov.
Børn, der har behov, der ikke kan afhjælpes ved det almindelige lokale samarbejde på skolen mellem lærere og sundhedsplejersker, kan gennem sundhedsplejersken henvises til kommunens tværfaglige gruppe. En sådan tværfaglig gruppe består af personer med lægelig, social, pædagogisk og psykologisk fagkundskab.
Det er derfor af stor betydning, at skolens sundhedsplejerske løbende orienteres om en traumatiseret elevs almene trivsel. Lærere kan ved dette samarbejde sikre, at eleven får det tilbud om lige netop den behandling, som eleven har brug for, og som altså ikke kan rummes i skolen.
Desuden åbner det mulighed for, at der i kommunen fokuseres på alle forhold vedrørende eleven, herunder familieforhold. Og der kan i dette forum tages stilling til hvilken hjælp, der skal etableres for både eleven og dens familie. Er der søskende i førskolealderen i familien, er der stor sandsynlighed for, at sundhedsplejersken har et indgående kendskab til familien.
Det er derfor ikke uvæsentligt at inddrage en sundhedsplejerske i samarbejdet vedrørende en traumatiseret elev.
Ifølge Folkeskoleloven skal forældre løbende informeres om deres barns skolegang, dette gælder naturligvis også forældre til et traumatiseret barn. Skole-hjem samarbejdet med en traumatiseret elevs forældre er særdeles vigtigt, men dette samarbejde rummer for mange lærere en særlig udfordring.
For er eleven præget af traumer, vil udgangspunktet ofte være, at den ene eller måske begge af elevens forældre også er det. Spørgsmålet er her, hvordan skolen/læreren kan etablere et samarbejde med forældre, der måske ikke er i stand til fuldt ud at engagere sig i deres barns skolegang, samt hvordan der på en konstruktiv måde kan orienteres om elevens eventuelle problemer i skolen, uden at påføre familien endnu større problemer.
Inden samtalen med elevens forældre er det vigtigt at have information om, hvilket sprog samtalen skal foregå på. Det må undersøges, om forældrene behersker et dansk, der også kan bruges i en samtale vedrørende problemer relateret til elevens problemer i skolen og evt. traumer. Hvis ikke, så må samtalen foregå via tolk på forældrenes modersmål. Brug af tolk er en god ide ved svære samtaler, også selv om forældrene til en vis grad behersker dansk. Det kan give en tryghed for begge parter.
Såfremt forældrene skal opnå en forståelse for, hvilken særlig støtte eleven kan have brug for, er det vigtigt, at der i samtalen tages udgangspunkt i det, som er skolens eller den enkelte læreres primære opgave i relation til undervisning af eleven.
Det er derfor problemer i forbindelse med elevens deltagelse i skolegangen, herunder både faglige og sociale problemer, der skal diskuteres, og ikke alt muligt andet. Her er konkrete beskrivelser af, hvornår og hvordan eleven har problemer med at indgå i undervisningen eller skolelivet vigtige og efterfølgende, hvilke pædagogiske tiltag skolen har taget.
Forældrene må ikke konfronteres med problemer vedrørende barnet, uden at der også opstilles forslag til, hvordan der videre kan samarbejdes om barnets udvikling. Som lærer må man være bevidst om, at forældre til traumatiserede børn ofte selv er traumatiserede og kan føle stor skyldfølelse over barnets dårlige trivsel.
Man må derfor også være indstillet på, at der kan være perioder, hvor forældrene ikke magter at samarbejde.
