Folkeskolen rummer i dag elever fra mange forskellige lande. For en del lærere medfører denne kompleksitet i elevgrundlaget en stor udfordring, når der skal planlægges og udføres undervisning, der tager udgangspunkt i forskellige elevers behov og forudsætninger.
Denne udfordring bliver ikke mindre af, at nogle af de tosprogede elever i større eller mindre grad viser sig at være traumatiserede på grund af oplevelser i og flugt fra et krigshærget land.
Ifølge Folkeskoleloven skal skolens almindelige undervisning tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, jf. bestemmelserne i Folkeskolelovens § 18.
Udfordringen i den flerkulturelle folkeskole, hvor udgangspunktet er, at den er for alle elever, og hvori den traumatiserede elev derfor også skal kunne rummes, består i både at arbejde med at øge den pædagogiske rummelighed i den almindelige undervisning, men også i at kunne begrunde, hvornår og hvorfor der skal etableres særlig tilrettelagt undervisning af elever med særlige behov og forudsætninger.
For traumatiserede elever, hvis indre ofte er et kaos bestående af ikke bearbejdede traumer, er det vigtigt, at skoledagen opleves som overskuelig og tryg. Måske er hjemmet præget af uro og konflikter. Skolen kan være det sted, hvor eleven oplever orden og tryghed.
Som lærer er det vigtigt at have en viden om, hvordan eleven responderer på de forskellige måder undervisningen tilrettelægges på, både i og udenfor klassen.
Samtidig er det vigtigt at vide, om eleven formår at indgå i tema- eller
featureuger, hvor det almindelige skema i en kortere periode er brudt op og
erstattet af et skema på tværs af klasser og årgange, og hvor eleven måske møder
lærere han/hun ikke kender, og som heller ikke kender eleven.
Det er altså vigtigt at have en viden om elevens forskellige læringsstile, potentialer og udviklingsstrategier og at kunne udnytte disse forskelligheder positivt i undervisningen. Føler eleven sig utryg ved f.eks. at indgå i et gruppearbejde, er det måske en udfordring, eleven ikke skal udsættes for, eller læreren må afsætte særlig tid for at kunne støtte eleven i netop denne undervisningssituation.
En del undervisning i folkeskolen er henlagt uden for skolen, det kan f.eks. være som ekskursioner eller lejrskoler. For traumatiserede elever er det af stor betydning, at de er godt informeret om, hvor turen går hen, og hvad formålet med turen er.
Nogle traumatiserede elever har gennem deres opvækst oplevet pludselige rejser og ture og kan derfor blive utrygge, når klassen skal på en tur, som eleven ikke føler sig godt nok orienteret om.
De kan have svært ved at overskue selv korte rejser med tog og bus, og det kan kræve særlig opmærksomhed fra en lærer for at få en positiv og lærerig oplevelse ud af turen. Dette kunne f.eks. betyde, at der skulle flere lærere med på turen.
Ved lejrskole er det utroligt vigtigt, at både forældre og elev informeres grundigt. Nogle flygtningefamilier har oplevet perioder med ufrivillige adskillelser mellem børn og den ene eller begge forældre og er måske ikke parate til at sende deres barn af sted til overnatning uden for familien.
Det er derfor vigtigt som lærer at danne sig et overblik over, om en evt. negativ indstilling til en lejrskole måske skyldes angst for adskillelse mellem forældre og barn og ikke blot er noget, der grunder i en anden familietradition eller kultur.
I 2005 opsamlede man i Århus kommune en række erfaringer fra et PTSD projekt, hvis udgangspunkt netop var elever og lærere i folkeskolen. Til at starte med havde projektet fokus på generel vidensformidling om Posttraumatisk Stress til skolebørn og deres voksne netværk, men udviklede sig til også at have fokus på en række andre områder. Herunder uddannelse af lærere til undervisning i PTSD samt udvikling af undervisningsmaterialer, vidensformidling til medarbejdere i Gellerup og endelig udvikling af informationsfilm om PTSD til voksne. En evaluering af de forskellige indsatser kan læses her.
