Når opmærksomheden henledes på problemer hos børn med flygtningebaggrund, er det vigtigt, at læreren er opmærksom på både indlæringsmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder hos den enkelte elev.
Nogle af disse vanskeligheder kan være udløst af traumer hos barnet eller forældrene, men det kan somme tider være svært at afgøre, hvornår afvigende adfærd skyldes generelle indlæringsvanskeligheder, sociale omstændigheder, kulturelle forskelligheder eller traumatisering.
Børn med anden etnisk baggrund kan have samme skolevanskeligheder som etnisk danske børn. De kan have generelle indlæringsvanskeligheder, de kan lide af eksempelvis autisme eller DAMP, de kan være ofre for vold eller misbrug i familien, og de kan være opdraget med eksempelvis andre kulturelle krops-, autoritets- eller kønsrollemønstre.
Men de kan også lide under tab, overgreb og svigt som følge af traumatiske begivenheder, der er hændt enten dem selv eller deres forældre, før familien ankom her til landet.
Traumer forårsages af ekstreme eller overvældende oplevelser, som det psykiske beredskab i form af forsvars- og mestringsstrategier ikke kan håndtere. Det er forskelligt fra individ til individ, hvad der udløser post traumatiske belastningsreaktioner – og graden af og formen på reaktioner kan variere meget.
Det er vigtigt at være klar over, at posttraumatiske reaktioner er normale reaktioner på ekstreme oplevelser. Reaktionerne skyldes hverken, at der er noget galt med barnets intelligens, eller at kun psykisk svage mennesker oplever posttraumatiske reaktioner.
Selvom mange børn kan være primært traumatiseret som følge af egne overvældende oplevelser, så er en del børn sekundært traumatiseret, som følge af at vokse op i en familie, hvor en eller begge forældre er primært traumatiseret.
Børn kan overtage forældrenes symptomer og reaktionsmønstre, og mange kan udvise et enten ængsteligt, undvigende eller klæbende tilknytningsmønster. Traumatiserede forældre kan have problemer med at etablere den tætte følelsesmæssige tilknytning og med at sikre den støtte og det nærvær, som barnet har brug for.
Børn reagerer forskelligt, og man kan ikke sige, at én bestemt form for adfærd er ensbetydende med traumatiske oplevelser. Posttraumatisk belastningssyndrom er betegnelsen for en samling symptomer. Det er individuelt, hvilke symptomer der er mest iøjefaldende, og det er ikke alle symptomer, der nødvendigvis er til stede hos et traumatiseret barn.
Symptomer på traumatisering kan derudover ligne symptomer på andre problemer, hvilket man skal være meget opmærksom på i sine observationer. Nedenfor er symptombilledet opdelt i emotionelle, adfærdsrelaterede og indlæringsrelaterede symptomer:
1. Emotionelle: Angst, vrede, sorg, skam, tristhed, følelsesløshed, mistillid
2. Adfærdsmæssige: Aggressiv, rastløs, opfarende, passiv, vagtsom, klæbende
3. Indlæringsmæssige: Koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, flashbacks, hovedpine, glemsomhed, desorientering
Det er vigtigt, at man som lærer ikke generaliserer problematikker, der knytter sig til minoritetsbørn og tolker al afvigende adfærd som værende kulturbetinget eller udtryk for integrationsmodstand.
Det er også vigtigt at huske på, at mange børn (og deres forældre) har udviklet mestringsstrategier til at håndtere situationer, som læreren aldrig nogensinde har været i. Nogle af disse mestringsstrategier kan have været hensigtsmæssige på ét tidspunkt, men er blevet uhensigtsmæssige på et senere tidspunkt.
Eksempelvis kan mistillid til alle mennesker og instanser have været en nødvendig overlevelsesstrategi i en krigssituation, men det er ikke en strategi, der fungerer hensigtsmæssigt i et velfærdssamfund. At have et forhøjet fysisk og psykisk alarmberedskab er også hensigtsmæssigt i faretruende situationer.
Men hvis dette alarmberedskab konstant aktiveres af "almindelige" episoder i skolen, så bliver det destruktivt for undervisningen og det sociale miljø i klassen og udmattende og frustrerende for det traumatiserede barn. Disse strategier skal anerkendes, men justeres, hvilket indebærer en særlig pædagogisk indsats – og i nogle tilfælde også specialpædagogiske, psykologiske og familiestøttende indsatser.
Som lærer kan du med fordel forsøge at finde ud af, hvordan eleven reagerer på og navigerer i forskellige situationer, og hvilke mestringsstrategier eleven trækker på. Er du som lærer i tvivl om, hvad der ligger til grund for en elevs adfærd eller problemer, så forsøg at systematisere dine observationer og bekymringer og tag kontakt til forældre, kolleger, skoleledelsen og PPR.
