Det stiller krav til både de faglige og de personlige kompetencer, når man underviser kursister med traumer. At gennemgå opkvalificering og kompetenceudvikling udover kernefagligheden betyder, at man som lærer bevæger sig ud i nye og andre typer aktiviteter og derved erhverver sig ny viden og udvikler nye redskaber til at gennemføre den tilpassede sprogundervisning.
Lærerudsagn:
"Du skal ikke være bange for kursisterne, og du skal have tålmodighed"
"Du skal vide noget mere, end når du er almindelig andetsprogslærer - f.eks. om traumer og neurobiologi".
"Du skal kunne rumme, at kursisterne svinger fra dag til dag, så det, du har planlagt, ikke altid kan lade sig gøre"
(Fra: Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere (2005) s.15)
Udover den faglighed der knytter sig til voksnes andetsprogstilegnelse, er der en række tilstødende fagområder, som kan få særlig relevans, når man underviser traume- og torturoverlevere.
Det kan f.eks. dreje sig om:
Det kan være svært at opretholde faste grænser mellem fagene, for nogle fag indeholder metoder og modeller, som sprogundervisningen kunne drage fordel af. Derved kan der udvikles nye metoder og pædagogiske strategier, som kan støtte kursistens sprogtilegnelse.
En vigtig forudsætning for at undervise traume- og torturoverlevere er en villighed til løbende at udvide sin faglighed.
At arbejde med traumatiserede mennesker kan være både fagligt stimulerende, menneskeligt givende og meningsfyldt. Men det kan også være følelsesmæssigt hårdt og personligt udfordrende.
Lærernes lyst og vilje til at arbejde med denne gruppe kursister er en grundlæggende personlig kompetence. Det kræver menneskeligt nærvær, tålmodighed, fleksibilitet og indlevelsesevne, og det er nødvendigt med:
