Information
- om arbejdet
med børn og familier med tortur- krigs- og flugttraumer
Tekst: Jette Luna og Charlotte Bie, UC2
Redaktion: CETT
Børn med traumer
Mange børn af flygtninge har traumer.
De følgende tekster præsenterer viden om og konkrete muligheder for dagligdagen i en institution med børn af flygtninge med traumer.
Traumer forårsages af ekstreme eller overvældende oplevelser, som det psykiske beredskab i form af forsvars- og mestringsstrategier ikke kan klare. Det er vigtigt at være klar over, at posttraumatiske reaktioner er normale reaktioner på ekstreme oplevelser. Reaktionerne skylden hverken, at der er noget galt med barnets intelligens, eller at kun psykisk svage mennesker oplever posttraumatiske reaktioner.
Selvom mange børn kan være primært traumatiseret som følge af egne overvældende oplevelser, så er en del børn sekundært traumatiseret som følge af at vokse op i en familie, hvor en eller begge forældre er primært traumatiseret. Børn kan overtage forældrenes symptomer og reaktionsmønstre.
Børn reagerer forskelligt, og man kan ikke sige, at én bestemt form for adfærd er ensbetydende med traumatiske oplevelser. Det er individuelt, hvilke symptomer der er mest iøjnefaldende, og det er ikke alle symptomer, der nødvendigvis er til stede hos et traumatiseret barn.
Andre børn kan også være traumatiserede eller bære på sorg, selv om den procentmæssige andel er væsentligt mindre. I den sammenhæng er det væsentlig at gøre opmærksom på, at symptomer på traumatisering kan ligne symptomer på andre alvorlige problemstillinger i barnets liv.
I daginstitutioner med mange børn af flygtninge er antallet af børn med traumer så stort, at det ikke mere er specielt at være traumatiseret. Det er alment. Derfor må den almene pædagogiske praksis tilføjes en dimension, der giver mulighed for en traumereducerende indsats. Gør man ikke noget, får de traumatiserede børn vanskeligt ved at udnytte deres potentiale.
Faglig bevidsthed
Det er vigtigt at holde fast i, at pædagoger ikke er uddannet til at lave behandling eller terapi i daginstitutionen.
Som pædagog kan man i stedet forsøge at finde ud af, hvordan barnet reagerer på og navigerer i forskellige situationer, og hvilke mestringsstrategier barnet trækker på. Er man i tvivl om, hvad der ligger til grund for barnets adfærd eller problemer, så kan man forsøge at systematisere sine observationer og bekymringer og tage kontakt til forældre, kolleger eller ledelse.
At opbygge en ny normalitet
Et vigtigt element i genskabelsen af normaliteten er daginsitutionerne. Netop her møder barnet noget af den struktur, forudsigelighed og forhåbentlig tryghed, som det tidligere liv var sparsomt på. Børnene får en mulighed for at lære sociale spilleregler, som måske er mistet eller aldrig erhvervet og får måske genskabt sin evne og lyst til at lege og lære.
Barnet får en mulighed for at knytte kontakter, både til andre børn og voksne, som ikke er præget af vagtsomhed, aggression eller undertrykkelse. Således bliver de voksne, som barnet møder i disse institutioner, af helt afgørende betydning, ikke bare for dets læring og udvikling, men for selve dets vej ud af traumet.
OBS
Hvis du ønsker adgang til det øvrige indhold henvendt til
pædagoger, kan du klikke dig frem i menuerne i de røde
bokse øverst på siden.
