- Sundhed
- Social rådgivning & arbejdsmarked
- Undervisning & pædagogik Pædagoger i daginstitutioner & SFO
- Tolkning
- Flygtninge & pårørende
- Medborger
Forældre med traumer kan have problemer med at reagere hensigtsmæssigt, især under pres. Deres alarmberedskab er konstant i gang. Nogle reagerer meget udadfarende og har problemer med at styre vrede, andre bliver mere stille og indelukkede. Det er ikke altid, at hverken forældrene eller personalet ved, hvad der satte en bestemt reaktion i gang.
Mange traumatiserede har et konstant søvnunderskud, enten fordi de lider af mareridt og holder hele familien vågne om natten, eller fordi nætterne bliver brugt til at følge med i hjemlandets og familiemedlemmers situation. Søvnunderskuddet giver ofte mindre overskud til at tackle og overskue problemer.
Det er ikke pædagogens opgave at afgøre, om en konflikt opstår på baggrund af traumer eller ej, men der kan opstå konflikter mellem traumatiserede forældre og institutionen, hvor der er nogle andre faktorer i konflikterne, som det kan være relevant at være opmærksom på.
I mange lande bliver familiens yngste børn passet i hjemmet af forældre eller pårørende, og det er en praksis, der betragtes som god og rigtig for børnene. Kun få lande har en så omfangsrig offentlig børnepasningskultur som Danmark. I Danmark fører vi desuden en meget aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det betyder bl.a., at forældrene skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne modtage penge fra a-kasse eller socialforvaltning.
Det udløser en situation omkring børnepasning, som mange flygtninge og indvandrere oplever som et pres. Afleverer man ikke sine børn i institutionen, bliver muligheden for at forsørge familien voldsomt forringet.
Situationen kan medvirke til at skabe utryghed, vrede og en ide om, at daginstitutionen er en del af et stort system, der modarbejder familien. Derfor er det vigtigt fra starten at søge at opbygge et godt og solidt forhold til forældrene, så fremtidige uoverensstemmelser ikke udarter til egentlige konflikter.
Ved at man fra starten viser respekt og imødekommenhed, kan man være med til at forebygge eventuelle konflikter. Man kan udtrykke det ved at være nærværende og omsorgsfuld, når børnene afleveres om morgenen. Det er ligeså vigtigt, at mor og far føler sig set, som det er at få hilst på børnene. Når mor fx kommer og klager over hovedpine og det store arbejdspres, så gå i dialog med hende. Man kan generelt sende signaler om:
Stil fx spørgsmål a la ”er du bange for, at han bliver ked af det, når du går?” Hvis moren bekræfter, kan du sige: ”Det kan jeg godt forstå. Men vi skal nok trøste ham og passe rigtig godt på ham. Hvis han bliver rigtig meget ked af det, så ringer vi selvfølgelig til dig, så du kan komme og hente ham. Der er ingen børn, der skal være kede af det en hel dag”. Dernæst er det vigtigt at give moren en tilbagemelding, når hun kommer og henter ham. Viden og forståelse skaber tryghed.
Det er vigtigt, at forældrene får en fornemmelse af, at institutionen er en hjælp for dem og ikke et forsøg på at overtage forældrerollen eller at være en del af et større kontrollerende system.
Det ovennævnte pres samt traumer gør, at lunten ofte er kortere hos traumatiserede forældre. Derfor er det nødvendigt med klar kommunikation, tillid, ro samt en accept af, at relationer opbygges over tid. Relationer opbygges ikke nødvendigvis omkring daginstitutionens dagsorden eller over barnet, men fx over noget helt andet, der optager forældrene, og som er mere neutralt:
Case: Vi havde en pædagog i Spiren, som havde meget svært ved at få kontakt til en far, og kontakten mellem far og institution var vigtig for barnet. Det havde indtil videre ikke nyttet noget at forklare vigtigheden af kontakten etc., så i stedet prøvede en pædagog at tage udgangspunkt i noget helt andet, nemlig farens bil.
Faren havde fået ny bil, en Toyota, som han hver dag parkerede foran Spiren og så beundrende på. Så en dag spurgte pædagogen til bilen: ”Hvad er det for bil, du har fået?” – og fortsatte snakken. Derigennem etableredes en relation, som pædagogen håbede på med tiden ville skabe en mulighed for også at tale om barnet.
At beherske et sprog giver magt i en kommunikationssituation. Det er derfor værd at tænke på i samtalen med traumatiserede forældre, at de ikke behersker dansk så godt. Det kan bl.a. føre til:
